Romanerne

Det første jeg tænker på

Af Ida Jessen
2006

Stem på romanen

Køb romanen i

En roman om godhedens tyranni.

Artikler fra Morgenavisen Jyllands-Posten

Tre kandidater til litteraturpris
300.000 kr. til Ida Jessen, Erling Jepsen eller Thorstein Thomsen, der alle venter på et gennembrud hos det brede publikum.

Skæbnefortælling om to kvinder
Ida Jessens gennemarbejdede roman er en detaljerig skildring af to bud på, hvordan kvinder af i dag gebærder sig, når livet strammer til.

Artikler fra "Vor tids danske roman"

En bog om det værste, der kan ske
Ida Jessen er den første forfatter, hvis roman er kommet på listen over juryens 25 bedste.

Begrundelser for valg af denne roman

charlotte lundgaard
12-01-2009 kl. 20:43

En roman som ramte mig meget dybt. Som mor til børn i samme alder som præstens børn følte jeg tydeligt hendes smerte over det meningsløse tab af sønnen. Det er det vi alle frygter og Ida Jessens beskrivelse var gribende og rørte noget dybt i mig.

Det er en bog som er værd at læse mere end en gang. En bog som handler om hvordan en ulykke, ændre hverdagen for mange mennesker. En rigtig god og utrolig velskreven bog.

Læste den som netop udkommet og den "fylder" stadig meget hos mig.

Efter min menig den væsentligste bog de sidste 25 år, fordi den isnende klart skærer ind til benet, og udstiller danskernes forlorne selvopfattelse.

Ida Jessen skriver om hverdagen - med al dens dybde, glæder og sorger - om ganske almindelige mennesker (det kunne have været dig og mig!) på en let, men fængslende måde. Og man glemmer ikke sådan lige hverken figurer eller selve bogen - der er altid noget at arbejde videre med.

Ida Jessen får min stemme, fordi hun skriver så jeg får helt ondt i maven. De psykologiske spændinger hun beskriver mellem sine hovedpersoner er hårrejsende virkelige og samtidig er romanen spændende som en krimi, hvor man læser for at finde ud af hvem flugtbilisten var.

En af de bedste romaner jeg har læst op til flere gange.. Johan Culbergs krisepsykologi er spændende og bogen er fascinerende og høj, høj klasse. Ida Jessen fortjente virkelig litteraturprisen og fortjener osse den her!

Det er egentlig ikke muligt for mig at vælge kun én bog - der er mange gode. Jeg kan ved Ida Jessens bog godt lide - de mange lag i bogen. Når man genlæser den, finder man noget, man ikke lagde mærke til første gang - den troværdige personskildring.

Det er en fortælling som hele vejen i gennem holder. Den virkelighed som beskrives ligge lige uden for ens egen dør og lurer. De kunne være dig og dit liv. Den på engang sitrende spænding og de rolige og virkelighedsnære beskrivelser gør, at man ikke slipper bogen, når man først er i gang. En fortælling som har fat i én længe efter at bogen atter står på reolen.

En bog der, i præcise vendinger, i blanding af glidende talesprog og næsten glemte udtryk, beskriver en kendt følelse af barndomsvendskabers dybde og suverent beskriver et menneske i krise og de roller de omkringstående får.

Roman i et klart og præcist sprog, hvor handlingen er nutidig* og sker i "hverdagsmiljø", men med temaer og psykologier der er fundamentale og aldrig bliver uaktuelle.

Motiver som sorg, fortielse, hævn og tilgivelse er på fineste vis samlet i denne roman. Fremragende....

Ida Jessen er en af de helt store nulevende danske forfattere - hvis ouvre spænder meget vidt. Det første jeg tænker skriver sig smukt ind i rækken af hendes tidligere værker og er med sin kredsen om skyld og tilgivelse, liv og død en meget tankevækkende og smuk roman. Hendes børne/ungdomsbøger om Jan og Eva er også stærkt anbefalelsesværdige.

Fordi Ida er min datter, og fordi, fra den første novellesamling "Under Sten" udkom, har jeg været så stolt af hendes mod. Fordi hendes dansk er så dejligt, og fordi hun i det hele taget skriver i klart og ukrukket sprog om menneskelivets store dagligdag. Fordi jeg flytter ind i hendes bøger, når jeg læser dem.

Sansemættet og meget smukt bog, der tar fat om tabuer på en klar og direkte facon, så man kan holde ud at læse om og derved forholde sig til det frygteligste.

Jeg har vel læst ca 20 af de nominerede titler og mange er gode endda meget gode, men valget falder på "Det første jeg tænker på" og det uden tøven. Den bog er fantastisk med en intens nerve hele vejen igennem . De sproglige nuancer er så raffinerede at ens opmærksomhed hele tiden er fuldkommen vagt. Det er en bog jeg ikke kunne slippe og heller aldrig vil kunne glemme igen. Der kan ellers for mit vedkommende ske for selv de bedste romaner. Men handlingen og temaet i "Det første jeg tænker på"er så menneskeligt vedkommende og essential, fordi man som forældre altid dybeste inde bærer på en frygt for at der kan ske ens barn noget og vi der har børn ved alle, at det at miste sit barn er det værste man kan opleve. Mister man et barn, tror jeg at dette tab altid vil være det første man tænker på når en ny dag begynder. Dertil kommer så det frygtelige i Ida Jessens roman at man som læser sammen med hovedpersonen yderligere skal martres med at vide at årsagen/gerningspersonen findes lige for næsen af een og man holdes i konstant higen efter at få vished selv om det ikke bringer barnet til live. Romanen fanger en fra første linje og det er det Ida Jessen formår gang på gang med få, enkle men meget raffinerede virkemidler. Hun fortjener prisen og jeg glæder mig til hendes næste roman.

En roman skrevet i et meget smukt og lettilgængeligt sprog, der fanger læseren fra første lilnie. Romanen indeholder en stor eksistentiel og psykologisk indsigt. De helt store emner er på bordet, og serveres med en indsigt sjældent set. Forfatteren evner som få at beskrive et landskab og en egn, så man føler man selv er tilstede.

En meget fin bog der beskriver et vanskeligt emne på en sober og tankevækkende måde.

IJ har suværent blik for de små skift og spil mellem mennesker i tale og bevægelse. Naturbeskrivelserne er flotte sansebilleder, der giver en lyst til at tage vandrestøvlerne på og begive sig ud i den nærmeste skov, mark eller grøftekant. Der er fortrædeligheder, anelser om mørke sider, som forfatteren afslører ved langsomt at skrælle ind til kernen med raffinerede, velvalgte snit.

En fanasrisk romen, der beørte mig dybt.

det er fantastisk at møde mennesker i hendes romaer som er sådan nede på jorden og alleigevel har det store menneskelige spændvidde.

En af de bedste danske romaner fra nyere tid, jeg har læst. Valget mellem Ida Jessen og Camilla Christensen er svært, men Jessen vinder, fordi hendes bogs psykologiske realisme er helt formidabel. Med en Herman Bang'sk tysthed og lurende uro og et vanvittigt alsidigt sprog formår hun at opbygge en stemning, som er aldeles overbevisende - og så i en historie om hvordan godhed kan betinges af egoisme.

Det er en roman der har gjort et dynt indtryk på mig, fordi den beskæftiger dig med en af de utænkelige hændelser vi kan komme ud for i livet, og så skriver Ida Jessen intenst og rammende uden at larme med store ord og kraftige billeder.

På een gang et portræt af et lille samfund og en eksistentiel gyser.

Handlingen hænger sammen, og Ida Jessen har en formidabel evne til at skabe en stemning gennem beskrivelsen. Man mærker den torden-lumre august og uhyggen i den. Man ved, at noget ondt vil ske, og alligevel håber man at kunne undgå det uundgåelige. Man læser ikke denne roman - man lever den.

Kærlighed, død, sorg, fortielse vi oplever det alle, men her bliver det sat ord og i høj grad indre billeder. Vi kravler ind i tanker og bevisthed hos hovedoersonen.

Rystende historie fortalt i lavmælt sprog - hvilket bare gør den endnu mere rystende.

Hvordan kommer man videre med sit liv, når en uoverstigelig katastrofe indtræder? Dette vanskelige spørgsmål besvarer Ida Jessen på fuldstændig eminent vis. Derfor.

En beretning der fænger sig i erindringen, hjernen OG hjertet for evigt!

Romanen formår at fastholde i hvert fald mig i at læse alle de vidunderlige natur- og stemningsbeskrivelserne i et sprog, som ikke er overgået i mange, mange årtier i dansk litteratur

fantastisk roman - som alle andre Ida Jessen romaner

Godt sprog kombineret med en fantastisk evne til at tryllebinde læseren.

En af de bedste romaner jeg længe har læst.

"Det første jeg tænker på" var sådan en bog, hvor næste side nærmest skriger på at blive vendt og læst. Med den i hånden blev bogens verden til 100 % virkelighed og den virkelige verden fjern.

Det første jeg tænker på - er hvor skrøbeligt livet er! Hvordan ens nærmeste - i angst, anger og manglende overskud svigter, mennesket svagheder skildres. Der er heller ikke nogen tvivl om, at hvis man holder af Danmark og særligt Vestjylland bliver bogen dragende. Det er en bog man har lyst til at læse når man savner den danske naturs frodighed, og vil mindes om at man skal værdsætte og vise ens nærmeste kærlighed hver eneste dag.

Hvorfor skjule det åbenlyse? Ida Jessen skriver uprætentiøst og ubarmhjertigt, historierne river i næsen, krummer tæerne og bøjer nakken på en. Man lægger ikke hendes bøger fra sig uden mén. Fantastisk!

Kommentarer

Claus Kristensen
07-01-2009 kl. 22:34

En pragtfuld supergodt skrevet bog som jeg med stor glæde læste på ganske få dage. Blev vild med Ida Jessen efter at jeg havde læst Den Der lyver og har elsket de andre ting hun har skrevet meget- så derfor synes jeg hun fortjener at modtage prisen.....

En fængslende roman i al dens tavshed,stille uro.Det varierede sprog,den "skrigende"stilhed,almindeligheder,der sættes i et skræmmende og skæbnesvangert lys. Et mix af dette og fine beskrivelser af natur,menneskeliv og iagttagelser gør denne bog til en psykologisk gyser.