»De kalder mig Senior Woman«

Helt: Michelle Mildwater har dedikeret sit liv til at hjælpe prostituerede kvinder i København. Hun har fået dødstrusler fra bagmændene, men tager alligevel cyklen til Istedgade hver uge.

Af Lars Sejr
Publiceret 27-12-2009

Da hun får spørgsmålet, kigger hun eftertænksomt rundt. For de fleste mennesker vil det være let at beskrive en gennemsnitlig arbejdsdag, men det gælder ikke for Michelle Mildwater, der har valgt at dedikere sit liv til frivilligt arbejde med handlede kvinder fra Afrika og særligt fra Nigeria.

Hun finder en tyk kalender frem og slår op på en tilfældig dato.

»Denne søndag aften blev jeg ringet op, fordi en kvinde græd i en opgang. Hun havde fået tæsk, og de vidste ikke, hvad de skulle gøre. Da jeg hørte det, ringede jeg til Center mod Menneskehandel for at få en tolk. Jeg tog ud til Istedgade sammen med tolken for at snakke med kvinden, hvorefter jeg ringede til Reden International,« fortæller Michelle Mildwater, der som en del af foreningen HopeNow forsøger at gøre opmærksom på de barske vilkår, som handlede kvinder lever under i Danmark.

Hun har ikke faste arbejdstider, men er tilgængelig alle døgnets timer via et telefonnummer, som de prostituerede kender. Telefonen har hun konstant på sig.

»Jeg tog over i kvindens lejlighed for at hente hendes ting. Den var helt smadret pga. den voldelige kunde. Herefter tog vi sammen over til Reden International,« siger hun og slutter dermed fortællingen om sin søndag.

Alder giver status
Der efterlades ikke megen tvivl om, at Michelle Mildwater er blevet en populær skikkelse blandt prostituerede i København. Undervejs i interviewet ringer hendes telefon tre gange med alt fra sagsbehandling til en tidligere prostitueret, der har genvundet sin frihed og vil kigge forbi og sige hej.

I et svært tilgængeligt og lukket miljø har det været en fordel, at Michelle Mildwater efterhånden er fyldt 59 år og selv er født i Sydafrika.

»De kalder mig Senior Woman,« siger hun med et smil.

»Nogle gange er det nemmere at arbejde med afrikanske kvinder, hvis man er ældre, fordi man i deres hjemland opnår en status med alderen. Derudover har jeg to gange besøgt Nigeria. Jeg er den eneste feltarbejder i dette område, der rent faktisk er taget ned til de landsbyer, som kvinderne kommer fra. Det betyder, at jeg ved, hvad de snakker om. Og de ved, at jeg har set og oplevet den fattigdom, som de kommer fra. Jeg har set de døde menneskekroppe på gaden i Benin City, der er berygtet for menneskehandel og ejet af kriminelle bander, som bestikker politiet,« siger den ellers glade kvinde med dyb alvor i stemmen.

Ud over at hjælpe prostituerede på gaden besøger hun kvinderne i de danske fængsler, hvor hun yder omsorg og hjælper efter behov.

Bevidst om risikoen
Kvinderne i miljøet skal vide, at de kan stole på Michelle Mildwater. Også hvis de en dag beslutter sig for at bryde med deres bagmænd.

Den rolle har gjort hende til en upopulær skikkelse i visse dele af miljøet.

Hun har modtaget direkte og indirekte dødstrusler, men det er facetter af jobbet, som hun er nødt til at se bort fra, når hun flere gange om ugen cykler fra Frederiksberg til Istedgade for at snakke med prostituerede. Og for at se, om der er kommet nye til.

»Det er mit eget valg at arbejde inden for dette område. Hvis jeg bruger min tid på at tænke over, hvad en bagmand måske kan finde på at gøre ved mig, vil jeg være stresset og have det dårligt i dagligdagen. Så jeg koncentrerer mig om at have fokus det rette sted. Det kan sammenlignes med en soldat. Han ved godt, at der er en risiko, men hvis han skal fungere, opnå noget og overleve, tænker han ikke hele tiden på, at der er en risiko for at blive slået ihjel. Man må blive i nutiden,« forklarer hun.

Skam og skyldfølelse
Michelle Mildwater er uddannet skolelærer og traumeterapeut, og en af de vigtigste ting i hendes arbejde er at vinde den handledes tillid. I et fremmed land står kvinderne oftest i en sårbar situation, hvor de på den ene side skylder en bagmand et skyhøjt beløb og på den anden side ikke tør gøre modstand, fordi det vil gå ud over familien derhjemme.

»Jeg skal oftest kende kvinderne meget længe, før de vil fortælle deres historie. Bliver man gjort til slave og manipuleret, som nogle af dem er blevet det, fyldes man med skam og skyldfølelse,« forklarer Michelle Mildwater og giver et eksempel på de hårde betingelser, som unge handlede nigerianske kvinder skal fungere under i Danmark.

»Jeg har oplevet bagmænd, der har ringet til kvinderne, hvor diskussionen er gået på, hvor mange penge der skulle afdrages på en fiktiv gæld. Jeg har også oplevet kvinder, der måtte forhandle direkte med politiet i hjemlandet for at undgå, at deres familiemedlemmer blev anholdt. Jeg har siddet ved siden af dem imens, så det er ikke en vandrehistorie,« understreger hun med stor alvor i øjnene.

Ser du dig selv som en helt?

»Nej, det er mit arbejde, og noget, som jeg selv har besluttet at udføre. Heltene er de kvinder, som jeg arbejder med. De har været udsat for store pinsler. De har vandret i månedsvis gennem ørkenen og har overlevet farlige sejlture for blot at ende i tvungen prostitution i Europa. Hvis nogen er helte, er det dem, fordi de har overlevet.«

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Kommentarer

kate nielsen
07-01-2010 kl. 21:43

Stem på Michelle hvis du mener at slaveri hører fortiden til.

Torben Jensen
07-01-2010 kl. 12:54

Uselvisk kvinde, der gør et kæmpe stykke arbejde. Hun får min stemme

Camilla Holck
07-01-2010 kl. 11:31

Stor respekt for Michelles arbejde !

Anne-Mari Jakobsen
07-01-2010 kl. 10:19

Efter at ha´læst historien om Michelle Mildwater, tænker jeg. I denne egoistiske verden, er det fantastisk at møde en så uselvisk kvinde, der gir sig selv på den måde for at hjælpe andre. Det er sand kærlighed. Michelle Mildwater fortjener prisen.

Carsten Petersen
07-01-2010 kl. 08:59

Det er min opfattelse, at Michelle Mildwater er en kvinde af stor betydning for de prostituerede og handlede kvinder i København. At Michelle Mildwater altid er klar til at hjælpe, yde omsorg og skabe sikkerhed for de kvinder der har mest brug for det, er en utrolig bedrift, som jeg kun kan have den allerstørste respekt for. Min stemme til Michelle Mildwater er givet med stor taknemlighed og med håbet om, at hun vil kæmpe videre for de kvinder, som ellers ikke har ret mange andre muligheder.

Hanne Dalgaard
05-01-2010 kl. 11:08

Vi har et uudtalt overskyggende aktuelt problem i verden idag som kun meget få mennesker har vilje til at gå i kamp imod - Human trafficking. Michelle er den i Danmark, der har som den ildsjæl hun er har kæmpet en brav og vedholdende kamp for disse kvinder, og samtidigt råbt diverse myndigher op, for at sætte fokus på problemet. Hun tilsidesætter sit eget liv for andres og er et stort forbillede i at tage ansvar for vores næste. Hun fortjener prisen.

Balder Mørk Andersen
04-01-2010 kl. 20:03

Michelle er en 'langtidshelt' som fortjener stor anerkendelse for sit arbejde. Godt gået - min stemme er afgivet. Skulle en anden af de andre velfortjent nominerede helte gå hen at vinde, vælger jeg at glæde mig over endnu et fokus på prostitutions vederstyggeligheder, og med sit sidste flotte citat om de handlede kvinder som de virkelige helte understreger Michelle sin egen storhed. Og det er alt nok.

Trine Schouw Jensen
04-01-2010 kl. 12:49

En stemme på Michelle er ikke blot en anerkendelse af hendes enorme indsats på området. Det er også en tilkendegivelse om, at vi ikke vil acceptere handel med mennesker! Stem på Michelle, så oplysning om hendes vigtige arbejde kan nå ud til endnu flere!

Marianne Gulløv
04-01-2010 kl. 12:17

Michelle fortjener at vinde for sit kæmpe arbejde og store engagement i kvinderne. Gid der var flere som hende, der i den grad vil dedikere sit liv og al sin tid til nogle, der har det umenneskeligt hårdt. Ved at stemme på Michelle hjælper du også med til at få fokus på menneskehandel og forhåbentligt få åbnet øjnene på dem, der kan være med til at dæmme op for den.

Trine Møller
03-01-2010 kl. 16:09

Jeg har i 2009 været så heldig at kunne følge Michelles arbejde på tætteste hold, da jeg som praktikant var tilknyttet hende gennem 4 måneder. Jeg er imponeret af Michelles måde at arbejde på og hendes evne til at komme i kontakt med de kvinder hun arbejder med. Det er ikke for ingenting at de også kalder hende for Mama Afrika. Min fulde støtte går derfor til Michelle.

Kirsten Rasmussen
02-01-2010 kl. 11:10

At erfare at der i Danmark findes en hverdag for handlede kvinder, som er præget af frygt og vold er grusom, og synes helt paradoksalt i et samfund som vores. Derfor er Michelles Mildwarters indsats på området uvurderlig. Både for de kvinder hun møder, og for os som møder hendes seriøse beretninger, os som er heldige at have tryghed som grundvilkår. Michelles arbejde har min dybeste respekt, og er en heltetitel værdig.

Hilde Danielsen
31-12-2009 kl. 16:12

Har lest historien om Michelle Mildwater og ble imponert og rørt av damen og det arbeidet hun utfører i København. Hvis en stemme fra Norge teller, gir jeg henne min stemme.

Anne Brandt Christensen
31-12-2009 kl. 10:30

Michelle arbejder for og blandt sårbare kvinder, der dagligt er udsatte for misbrug, voldtægt og voldelige overgreb. Kvinder, der lever i umenneskelige miljøer, man ikke skulle tro fandtes i Danmark. Michelle hjælper kvinderne og støtter dem, så de kan få troen på sigselv tilbage. Michelle yder en usædvanlig stor indsats og gør ikke noget halvt eller vælger den nemmeste udvej - de kvinder, hun møder, eller som selv opsøger hende, får hjælp. Michelle er en helt, hvis drivkraft er ønsket om retfærdighed, næstekærlighed og respekt for basale menneskerettigheder.

Dina Kristina Kesic
31-12-2009 kl. 10:13

Empati, indsigt og handling er kendetegnende for Michelle Mildwater og hendes arbejde med at hjælpe handlede kvinder. Jeg kan ikke foretille mig, en bedre kandidat til prisen "Årets Helt" og dermed anerkendelsen af de værdier hun arbejder ud fra.

Elin Quist
30-12-2009 kl. 14:21

Jeg har dyb respekt for Michells arbejde. Det er enestående og meget meget prisværdigt. Hun bør have vinde.

Charlotte Berg
29-12-2009 kl. 22:55

Hopenow har holdt et foredrag på den efterskole, hvor jeg er ansat. De fik virkelig åbnet både mine og elevernes øjne for, hvad handlede kvinder udsættes for. Det er forfærdeligt, og Michelle og Hopenow gør et kæmpe stykke arbejde. Stem på Michelle.

Mia Nyegaard
29-12-2009 kl. 21:39

Jeg kender Michelle gennem mit arbejde i HopeNows bestyrelse, og jeg kan kun sige, at hendes store og helt fantastiske arbejde er uvurderligt, uundværligt og har hjulpet masser af udsatte kvinder-

Anny Schou
29-12-2009 kl. 20:25

Jeg går helt ind for Michelle. Hun gør et fantastisk arbejde.

Dorte Pedersen
29-12-2009 kl. 17:20

Min fulde opbakning og Respekt

Klaus Lundberg
29-12-2009 kl. 16:13

Min stemme går til Michelle Mildwater. Der sætter livet på spil, for mennesker der ikke har andre. Hjælp hende at hjælpe de absolut hjælpeløse.

Lars Sejr
29-12-2009 kl. 12:08

Kære Elisabeth Berg Artiklen blev læst igennem af Michelle, før den blev offentliggjort. Herefter pointerede hun selv, at hendes arbejde ikke "kun" omfatter handlede kvinder, men alle udenlandske prostituerede kvinder. Det er derfor ikke et krav, at kvinden skal være handlet, før Michelle vil hjælpe. Men hendes hovedfokus er - som det fremgår af artiklen - på handlede kvinder. Mvh og godt nytår Lars

Elisabeth Berg
29-12-2009 kl. 10:59

Efter artiklen i JP, er jeg lige nødt til at pointere, at Nichelle ikke arbejder med kvinderne, fordi de er prostituerede, men fordi de er handlede kvinder, som pga. at de er blevet narret til at tage til Europa under falske forudsætninger om job mm, er havnet i dyb fiktiv gæld til skrubeløse bagmænd. Derfor er de tvunget til at arbejde som prostituerede.

elisabeth berg
27-12-2009 kl. 08:39

Det arbejde, som Michelle Mildwater udøver, er ikke noget , som skaber de store overskrifter. Men det er et arbejde, som har en fundamental betydning for den enkelte kvinde, hun har kontakt med.Forestil jer, at I blev tingsliggjort, ikke set på og ikke mindst var helt alene i en verden, som blev styret af skrubeløse bagmænd, som ingen midler skyer for at holde dem i et skruestik. Når jeg holder foredrag for efterskoleelver, er det et ægte wake-up call for elever. De reagerer med vantro og gru, når de opfatter, at det sker lige for næsen af dem, ja måske i deres egen hjemby. men heldigvis for de også lyst til at gøre en forskel.